Gå til sideindhold

Skatepark Køge

Skatepark Køge er en 1.350 m² indendørs skatehal på Søndre Havn med street-area og minirampe. Her er plads til skateboard, BMX, løbehjul og rulleskøjter – uanset om du er ny eller øvet.

Parken er et samlingspunkt for unge i Køge, hvor fællesskab, udvikling og skatekultur er i centrum.

 

 

Samarbejde og fællesskab

Skatepark Køge åbnede officielt den 29. november 2025. Åbningssessionen markerede startskuddet for hallens åbne tider, hvor skatere, BMX’ere, løbehjuls- og rulleskøjteentusiaster kunne prøve hallens street‑area og minirampe for første gang.

 

Skatepark Køge drives i tæt samarbejde med Køge Ungdomsskole og lokale aktører. Samarbejdet sikrer, at hallen både fungerer som et sikkert sted for unge og som et aktivt fællesskab, hvor skatekultur, bevægelse og sociale aktiviteter går hånd i hånd.

Partnerskabet betyder også, at der løbende arrangeres events, undervisning og workshops, så unge kan udvikle deres skills og møde andre med samme interesse.

 

Læs mere om Skatepark Køge på: www.skateparkkøge.dk

 

 

Gratis årskort for 12–25 år

Er du mellem 12 og 25 år og bor eller går i skole i Køge Kommune?

Så kan du få et gratis årskort til Skatepark Køge.

Med årskortet får du adgang til hallens åbne sessions hele året – uden at betale entré hver gang. Det gør det nemt at komme forbi, træne dine skills og være en del af fællesskabet.

 

Bliv en del af Skatepark Køge og få fri adgang til parkens åbne tider.

👉 BESTIL GRATIS ÅRSKORT HERUNDER

Apricore logo