På workshoppen kommer vi til lege med hvad kroppen kan, både alene og i fællesskab.
Gennem kreative øvelser skaber vi også vores egne originale bevægelser, og sætter dem sammen til små danse, koreografier og scener.
Forløbet munder ud i en kort forestilling af 5-10 minutters varighed, som vi opfører til årets ScenKANT d. 8. August kl. 17.00
På SceneKANT 2025 får vi besøg af britiske Architects of Air, som præsenterer deres farverige og sanselige labyrint Myriad. Det er i Myriad at forestillingen skal fremvises.
WORKSHOPPEN LØBER OVER 8 DAGE PÅ TEATERBYGNINGEN I KØGE
Thomas Bentin underviser både proffessionelle og begyndere i alle aldersgrupper i dans og bevægelse med en kreativ, legende og eksperimenterende tilgang til det at udtrykke sig fysisk.
Han har de sidste 25 år arbejdet som koreograf og performer både i Danmark og internationalt.
Den 16., 17., 18. og 19. juni og igen den 23., 24., 25. og 26. juni 2025.
Fra kl. 15.30 – 17.30.
Generalprøve den 6. August kl. 16.30 – 18.00.
Forestillingen er d. 7. 8. eller 9. August, mellem kl. 14.00 – 17.00
(præcist tidspunkt følger)
Det er vigtigt, at kunne deltage alle dagene i workshoppen og generalprøve + forestillingsdagene, for at være med.
Har du spørgsmål kan du kontakte Pernille, afdelingsleder Køge Ungdomsskole på pernille.nyboe@koege.dk
Eller læse mere om projektet på:
Workshop og forestilling organiseres af Køge Ungdomsskole i samarbejde med Køge Kommune.
Projektet omhandler iscenesættelse af landskab og byrum, og vil de næste tre år have noget nyt på programmet, forskellige steder i Køge Kommune.
I år er det placeret på Dyrskuepladsen i Køge, og præsenterer Architects of Air.
I år, kan vi glæde os til at få besøg af Kunstnergruppen Architects of Air på Dyrskuepladsen i Køge.
Den britiske kunstnergruppe skaber store universer ud af såkaldte ‘Luminariums’.
Det er håndlavede oppustelige analoge ”multikatedraler”, som drager maksimal nytte af de naturlige lysindfald som er indbyggede i konstruktionen.
Dette skaber således fantastiske universer til ophold, vandring, leg og meditation.