Dungeons & Dragons er et spændende fantasy rollespil, hvor du træder ind i en verden fyldt med magi, mystiske væsner og episke kampe. Sammen med dine venner bliver du til en modig helt, som kaster sig ud i spændende missioner, udforsker hemmelige grotter og jagter uvurderlige skatte.
Du kan skabe din helt egen karakter - måske en frygtindgydende orkkriger, en snu tyv med skarpe evner eller en magtfuld troldmand, der mestrer de gamle kunster. Kun din fantasi sætter grænser! Hver spilgang er en ny historie, hvor jeres valg afgør udfaldet.
Er et fantasy-rollespil, hvor spillerne skaber og styrer karakterer i en eventyrverden fyldt med magi, monstre og mysterier.
Spillet ledes af en Dungeon Master (DM), der fungerer som fortæller og styrer spillets verden, NPC'er (ikke-spiller karakterer), og de udfordringer, spillerne møder.
Spillet foregår ved, at spillerne beskriver deres karakterers handlinger og valg i forskellige situationer, som DM præsenterer.
Når en handling kræver det, ruller spillerne terninger, typisk en 20-sidet terning (d20), for at afgøre succes eller fiasko. Reglerne i spillet hjælper med at bestemme resultaterne af disse handlinger.
D&D fokuserer på samarbejde, problemløsning, og historiefortælling, hvor spillerne sammen skaber en unik fortælling i en fiktiv verden.
Hej, mit navn er Frederik, og jeg er Dungeon Master på rollespilsholdet.
Jeg elsker at dykke ned i spillet og skabe nogle rigtig sjove og spændende eventyr sammen med spillerne.
For mig handler Dungeons & Dragons om at have det sjovt og bruge fantasien – det er her, vi kan slippe virkeligheden og træde ind i en verden, hvor alt er muligt.
Jeg er 20 år og til hverdag studerer jeg på universitetet DTU.
Jeg har spillet D&D i mange år, og jeg nyder at se, hvordan spillet kan få folk til at grine, tænke og samarbejde på nye måder.
Uanset om man er nybegynder eller har prøvet det før, sørger jeg for, at alle føler sig velkomne og kan bidrage til vores fælles eventyr.