Gå til sideindhold

DESIGN OG TEKSTIL LABORATORIUM

Tirsdage fra kl. 18.00-20.30 på Tapperiet, opstart uge 39
Tilmeld dig eller via

 

Et tekstilt upcyclingsprojekt med et personlige udtryk

 

Dette efterår vil der være et tekstilt designprojekt over 10 gange, hvor der hver gang vil være spændende opgaver, hvor du f.eks.:

- Lærer at lave dit eget moodboard (design idé)

- Skabe og trykke dit eget mønster med inspiration fra Japan, dyr, planter og symboler

- Lære at brodere og sy 

- Skabe nye designs ud af jeans stoffer og andre bomuldsmaterialer.

 

Det hele kommer til at ende ud med, at du skaber et lille eller større produkt, såsom en taske/net, vægtæppe, pude eller andet der udtrykker din personlighed, dine styrker og drømme.

 

Underviser: Sofie Børsting 👉🏼

 


 

Plan for de 10 eftermiddage/ aftner

  • Visuelt moodboard ud af fotos af symboler fra dyre og planteriget, valg af farver og mønstre etc.
  • Vi laver personlige mønstre ud fra dit moodboard, hvor derefter skaber tekstile mønstre med den spændende Sun printning teknik (2 gange).
  • Vi bearbejder, syr, river, klipper i jeans stoffer med inspiration fra gamle japanske teknikker og moodbard (2 gange).
  • Vi syr stofferne sammen på eksperimenterende måder og tilfører farvede stoffer.
  • Der kan også arbejdes med applikationer og broderi. Først små prøver, hvor noget udvælges og laves i større stykker (2 gange).
  • Broderi forsøg på stofferne med de valgte symboler og mønstre (1 gang).
  • Sy en lille eller stor mulepose/ taske, pude, vægtæppe eller noget andet enkelt (2 gange).

 


 

 

HEJ

 

Sofie er uddannet fra the Danish Royal Academy, inden for tekstil og rum design.

 

Sofie har undervist i 12 år fortrinsvis egne workshops, hvor hun underviser i eksperimenterende maleri, tegning og collage i Raadvad.

 

Hun er kendt for at inspirere mennesker i alle aldre til at udtrykke sig frit og eksperimenterende og har et stort kendskab til materialer og i at formidle sin viden på en engageret og tilgængelig måde.

 

Hun har en lang erfaring fra kunst og designverden hvor hun har designet alt fra lamper, skabt anerkendte tekstile kollektioner, kunsttryk og illustreret et dyre univers under navnet Mimmiosa.

 

Hendes design og kunst er blevet forhandlet verden over i førende design butikker.

 

De seneste mange år har hun helliget sig billedkunsten, især collage arbejdet og arbejder fra sit atelier i Raadvad og udstiller aktivt.

 

Læs mere om hendes arbejde her: www.sofieboersting.com

 

Denim👖

 

Vi tager udgangspunkt i jeans stoffet, som næsten alle har i deres garderobe og som er blevet brugt i hele verden i over 100 år.

 

Denim blev symbolet på rebelsk ungdom i 1950'erne og forbudt flere steder den gang.

Nu giver vi det slidstærke og elskede jeans stof et nyt liv på dette hold!

 

Med respekt for jordens resurser skaber vi spændende nye udtryk ud af aflagte jeans og andre genbrugsbomuldsstoffer.

 

Der var engang, hvor bomuld var meget dyrt og sjældent, og man derfor værdsatte det og tog vare på det på en anden måde end nu.

 

Mange af de teknikker vi skal benytte, er netop blevet skabt for at genbruge stof fra tøj, der er blevet for slidt og derfor kan bruges på nye måder i patchwork 🪡

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Inspiration fra Japan 🇯🇵

Vi har fokus på Japans rige kulturarv med grafiske mønstre, tekstiler der fortsat inspirerer hele verden.

 

Vi ser på gamle japanske traditioner, hvor man tilfører positive egenskaber i symboler for at bringe lykke og held ind i beklædning og tekstiler.

 

Vi benytter os af geometri, der er ofte benyttes i Japan, hvor vi ved at arbejde med firkanter, rektangler og trekanter kan sammensætte alle vores eksperimenter til et patchwork stof.

DESIGN OG TEKSTIL LABORATORIUM
Tirsdage fra kl. 18.00-20.30 på Tapperiet, opstart uge 39
Info
#1.623
Tir. 18:00-20:30
Startdato
24. september 2024
Slutdato
3. december 2024
10 undervisningsgange
Tilmelding fra
5. september 2024
Tilmeldingsstatus
Åbent for tilmelding

Mødetider
Vis
Tilføj til kalender Tilføj til kalender

Undervisere
- Sofie Pedersen
Placering

Teaterbygningen
Har handikap venlig indgang placeholder
Bag Haverne 1
4600 Køge
Tilmeld dig eller via
Apricore logo