Kom med til denne sjove og hyggelige aften, hvor vi mødes til kolde drikkevarer og god stemning – og derefter sammen går ind og oplever Michael Schøt – Jubelpessimist i Teaterbygningen Køge 🥤😂
Aftenen starter stille og roligt med fælles hygge, hvor du bliver taget imod af Rasmus, som er ungdomsskolelærer og med hele vejen. Rasmus sørger for, at alle føler sig velkomne, og at der er en rar og afslappet stemning fra start – også hvis det er første gang, du tager til et kulturevent uden forældre.
Michael Schøt er kendt for sin knivskarpe satire og sin evne til at få os til både at grine og tænke. Jubelpessimist er et show om at finde humor, varme og grin midt i en verden, der nogle gange kan føles lidt tung.
Det eneste du skal gøre er at tilmelde dig! Der er 9 GRATIS billetter på højkant hvis du er ml. 13 - 18 år og bor i Køge – så sørger vi for drikkevarer, fællesskab og masser af grin 🔥