Skitur, Østrig

Skitur til St. Johann i Østrig - Gasthof Silbergasser

Se om dine venner allerede er tilmeldt...

Mere information

St. Johann er en del af det enorme Sportwelt Amadé med 860 km pister, 270 lifter, 25 skisportsteder og fem regioner. På bare ét liftkort! 
Fra liften i Alpendorf tager vi på spændende dagsture i det store skiområde. 
Foruden pister i mange sværhedsgrader, er der gode oplevelser i vente på den 3,5 km lange kælkebane, ligesom der er fine muligheder for off-piste og snowboard. Her er også skøjtebane og snowpark med musik og masser af liv. 
Der er afrejse mandag den 19. februar 2018 og du vil være retur i Køge søndag den 25. februar 2018.

Turen er for alle begyndere som øvede. Begyndere kommer på skiskole og efter et par dage, er de klar på ski.

Prisen er 5.000 kr. og den indeholder:

Transport med 4-stjernet bus, ophold med morgen- og aftensmad, liftkort, ski- og hjelmleje samt rejseforsikring. Der skal indbetales depositum på kr. 2.500 den 9. oktober 2017. Restbeløbet på 2.500 kr. skal indbetales 1/12-17 

Der er informationsmøde på Tapperiet, Sdr. Badevej 1 i Køge mandag den 2. oktober 2017 kl. 17.00 for tilmeldte elever og én forældre.

Facts om St. Johann

Byens højde: 600 m

Højeste skiløb: 2188 m

Antal lifter: 100

Facts om Gasthof Silbergasser

Utrolig populært hotel i centrum af St. Johann, som er kendt for en utrolig gæstfrihed, som vores mange stamgæster nyder godt af år efter år.

Alle værelser er med bad og toilet, kabel-TV og gratis trådløst internet, og de fleste har balkon. Hotellet er kendt for et godt køkken, og du er sikker på ikke at gå sulten fra bordet. Saunaen er til fri afbenyttelse. 

Praktiske oplysninger
Lærer Jacob Karrebæk Jørgensen, Klaus Juul Skov, Mads Sandfeld Hæe,
Ledige pladser 0
Pris Prisen er 5.000 kr. som betales over 2 rater efter informationsmødet.
Andre hold på faget
Dato, tid og sted

Østrig, vinterferien 2018