Graphic Novels/Læseklub

Tegnede fortællinger på den fede måde!

Se om dine venner allerede er tilmeldt...

Mere information

Vil du være med i en læseklub, der er sjov, afslappende og spændende? Vi skal læse graphic novels! Hvad er graphic novels, tænker du. Det er tegneserier, der ikke kun handler om superhelte i kapper, der kæmper mod bad guys. Graphic novels – eller ”grafiske romaner” – er mere end det. Det er alvorlige, flotte og sjove historier, der bliver fortalt med ord og billeder ligesom i tegneserier. De er fantasifulde men også realistiske, de kan handle om venskaber, kampe, kærlighed, om fremtiden eller fortiden. Samtidig indeholder de ofte historier, du kan genkende fra din egen verden. Måske har du allerede en yndlings tegneserie eller graphic novel, du kan tage med og dele med os. Ellers kom og blive inspireret og læs sammen med os. 

Vi vil læse graphic novels og tale om dem. Det bliver hyggeligt, underholdende og rart, og du vil få en læseoplevelse af de helt store! 

Eksempler på graphic novels du vil kunne læse: 
Min fjerne barndomsby – Jiro Taniguchi ”om en voksen mand der pludselig er vågnet op i sin teenagekrop og får chancen for at leve sit liv igen. En af de mest succesrige nye graphic novels, den er pragtfuld tegnet, tænksom, sjov og følsom.” 

Scott Pilgrim kører stilen – Bryan Lee O’Malley ”Scott Pilgrim og hans venner spiller i et band. Men for det meste driver de den af med computerspil, snak og fester. Lige indtil Scott møder drømmepigen Ramona, men for at score hende skal han kæmpe mod hendes syv ekskærester. Ikke bare almindelig slåskampe, men vilde action kampe som taget fra de bedste ninja-, manga- og superheltefilm. Det er skørt, fantasifuldt og ikke mindst hyllende morsomt at se og læse om Scott Pilgrims kamp mod verden og ekskæresterne.” 

Coraline – Neil Gaiman ­”pigen Coraline er flyttet ind i et gammelt hus og finder en adgang til en parallel verden, hvor der bor børn og voksne, som er anderledes end hende. En klog, kreativ, flot men også uhyggelig graphic novel.”  

Den her sommer – Mariko Tamaki  ”To veninder, Rose og Windy, tager hvert år på sommerferie til en lille by ved stranden. Denne sommer bliver speciel fordi de ikke længere er børn. De møder andre unge, sære voksne og deres venskab kommer på prøve. En smukt tegnet graphic novel, der handler om de to pigers oplevelser den sommer.” 

Praktiske oplysninger
Lærer Anders Carlsberg,
Ledige pladser 15
Pris Det er gratis at deltage
Andre hold på faget