Rollespil

Fangehuller og drager!

Se om dine venner allerede er tilmeldt...

Mere information

Verdens suverænt største og mest populære rollespil hedder Dungeons & Dragons. Det spiller vi for fuld skrue i Køge Ungdomsskole og du skal være med!

Spillet bygger på en blanding af europæisk ridder-middelalder og Tolkiens fantastiske univers fra Ringenes Herre-bøgerne. Der er hobbitter, elvere, dværge, troldmænd, fantastiske monstre og magi i overflod - En verden der åbner op for eventyr og fantasi!

Rollespil er en historie, hvor alle deltagerne er med til at skabe den historie eller eventyr, som skal fortælles. Som spiller påtager man sig en rolle, som man gerne vil spille i historien. Det kan være at man vil spille købmand med masser af guld på kistebunden, en smuk og utilnærmelig elverprinsesse, en ridder med lanse, tohåndssværd og stridshest, eller en troldmandslærling, som en dag måske kan blive den mægtigste troldmand af dem alle.

Spillederen har en meget central rolle. Han styrer spillene og er fortælleren i historien. Spillelederen skaber stemningen og rammerne for spillet. Spilleren deltager så via deres personer/roller i den verden, som bliver beskrevet for dem af spillelederen. Det er nu op til spillerne, hvad de ønsker at gøre. Vil de forsøge at hjælpe kongen med at befri prinsessen fra den onde troldmand, eller vil de hellere tage hjem til deres hjemegn, hvor fæle orker truer med at brænde deres landsby ned?

Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med andre rollespil, f.eks. sci-fi (Starwars, Shadowrun, spacemaster, cyberpunk), diverse former for fantasy (Rolemaster, Warhammer, Drager & dæmoner) samt horror (Vampire, Call of Cthulhu, zombie, World of Darkness).

Desuden afholder vi hvert år en weekend, hvor vi spiller masser af rollespil fra fredag aften til søndag eftermiddag!

Vi ses derude!

Tilmeld dig nu
Praktiske oplysninger
Lærer Martin Uhrskov Larsen,
Ledige pladser Der er 5 ledige pladser på holdet
Pris Det er gratis at deltage
Andre hold på faget